fredag den 7. december 2012

Xela MT

Med sine bløde mørkebrune (tænk 70% chokolade) babyfløjlsstropper og det farverige Xela panel er denne MT en virkelig perle.
Hovedstøtten er en hætte






Petroleumsblå MT

En klassisk MT med smukke snoninger på panelet
Hovedstøtten er en klap.
Stropperne i petroleumsfarvet babyfløjl. Slyngen er standardstørrelse


tirsdag den 23. oktober 2012

Den første MT i flere måneder

Det er efterhånden et par måneder siden jeg sidst har syet en MT, det der almindelige arbejde har taget al min fritid. Men nu fandt jeg alligevel lysten til at sætte 2 "Design din egen Tidsel-MT" til salg.
Den ene er i dag sendt hjem til Bjerringbroegnen, den anden går jeg i gang med i morgen.
Skønheden her, har på forsiden Kaffe Fassets Sparys "Black" stof, mens stropperne, i dialog med den kommende ejer, er i sort babyfløjl.
Mønsteret på hovedstøtten passer perfekt ned mod panelet.






Den første Onbu i flere måneder

Fik en hastebestilling på en onbu med hovedstøtte, fra en der skulle ud at rejse. Hun var vild med stoffet som er på en af de andre onbuer, men da hendes barn ikke var så stort, og stadig i "falde-i-søvn-på-ryggen-af-mor" alderen, så syede jeg en ny med hovedstøtte på




tirsdag den 11. september 2012

Retro onbu

Har da helt glemt at sætte denne skønne onbu til salg. Den er syet af en dug fra genbrug, har lækre bløde armyfarvede stropper. Bagsiden er grøn. Så den vil sagtens kunne bruges af manden i huset. 




torsdag den 2. august 2012

Enkel, men ikke kedelig, onbu

Denne onbu er syet på bestilling. Stropperne er 150 cm lange og ringene antracitgrå.
På panelet er applikeret et hjerte i samme stof som resten af slyngen. Dog er fløjlen vendt op, hvilket gør det til en ret fed detalje.




onsdag den 1. august 2012

Lilla som en Orkide

Fløjlen i denne MT er samme farve som den orkide der blomstrer i vindueskarmen.
Lilla er bare den smukkeste farve, som for mig ihvertfald, er umulig at fange ordentligt med kameraet.
Panelet er Robert Kaufmanns Tufted Tweets Orchard purple. Og den lilla i panel og på stropper er præcis den samme.

Der er babyfløjl på indersiden af hovedstøtten. Stropperne er som de plejer at være, 205 cm og 155cm for hhv skulder og hofte.