fredag den 11. oktober 2013

Vinderen af Fødselsdagskonkurrencen

Vinderen af søndagens konkurrence blev Roenlund.

Tillykke med det!


Send en mail til tidsel@tidsel.dk med hvilke farver det skal være, og din adresse, så sender jeg det hurtigst muligt.


søndag den 6. oktober 2013

Astrid 4 år

Min yngste prinsesse bliver 4 år i dag og det skal fejres. 

Skriv En lykønskning til hende herunder, og deltag om et slyngecover i valgfri farve. (af de 12 lagerførte farver jeg har). Værdi 250 plus porto. 

Du skal ikke skrive din mailadresse i indlægget, den finder jeg i bloggens baglokale

edit: Konkurrencen er afsluttet



torsdag den 26. september 2013

Dagens 2. premiere

Når jeg kan sy en klik-MT til forældrene, så kan jeg vel også sy en til storebror.
Og så får I lige et par billeder mere af voksen klik-MT'en

MT med klik

Jeg fik en henvendelse om en ufo (ufærdig opgave) som havde ligget aaalt for længe. Om jeg kunne sy den? Jo det kunne jeg da nok. Finten var bare at den var tænkt med klikspænde...
Det havde jeg ikke prøvet før. Heldigvis sendte kunden selv både spænder og strop med (og stof selvfølgelig)
Efter lidt prototype-arbejde, blev det til denne smukke MT

mandag den 9. september 2013

Tidsel som rigtig butik

Har du problemer med en slynge, så kom på Slaraffenland i Horsens i weekenden. Her deltager Tidsel med hjælp til din slynge, og salg af slynger hvis du mangler

mandag den 26. august 2013

Sort MT til en sej dreng!

Sort, som i Kulsort! Eneste hvide (udover Tidselmærkerne ;) ) er kraniet der er applikeret på hovedstøtten og kranie og knogler applikeret på panelet. Både for- og bagside på panelet er sort babyfløjl.

Skulderstropperne er 215cm lange, og dermed fint lange til at de fleste fædre kan bære i MT'en. Hoftestroppen er 175cm.

Panelet er større end normalt, og er således 47cm højt (+ hoftestrop, dvs 7 cm højere end en normal Tidsel) og 44 cm bredt (det er ca 6 cm bredere end en standard Tidsel ), så her er en MT for de store børn.

Du finder den til salg lige her (og hvis den ikke er der, så er den allerede solgt)





onsdag den 26. juni 2013

Dukke slynger

Jeg har en masse rester, som i mange! virkeligt mange rester!
Samtidig har jeg nogle Vikletais og Mei tais liggende som ikke kan sælges (en lang historie, som jeg ikke gider blive i dårligt humør over igen). Da der samtidig var nogen der spurgte efter børne MT'er, ja så lå det jo lige for.

Her er de så. Du finder dem sat til salg på www.tidsel.dk/diverse

Den med prinsesserne var ellers tæt på ikke at komme til salg, men Sissel lod sig heldigvis aflede ;)