Allerførst: beklager til jer der havde forventet at møde Tidsel på diverse bazarer og messer rundt om i landet.
Og undskyld til jer der har ventet et par dage ekstra på jeres varer
I sidste uge fik mit hovede nok! Og da jeg for nogle år siden var sygemeldt med stress, genkendte jeg alt for godt signalerne. Så jeg sendte en mail til min chef, hvorefter jeg loggede ud af alt firma og arbejdsrelateret. (Der var nogle ting på mit arbejde der trickede det, ting som min chef omgående gjorde hvad hun kunne for at gøre noget ved).
I mellemtiden har jeg kun været på systuen for at sy eks en kjole til mig selv. Syopgaver uden deadline, drevet af lyst og hvis jeg mødte modgang, så lagde jeg det fra mig!
I morgen skal jeg på arbejde, og selv om jeg må arbejde hjemme, så tror jeg faktisk at jeg tager der ind noget af dagen, for jeg savner kollegerne.
Fremover skal jeg passe endnu bedre på mig selv, og det vil eks sige at jeg skal holde fri i weekenderne, hvilket leder mig til den første sætning: Beklager, men markeder tager for mange kræfter for mig. Jeg nyder at være der, hjælpe små babyer til rette i strækvikle eller ringslynge, snakke med kunder etc, men dagen efter og dagen efter igen er jeg smadret i hovedet, og det vil jeg ikke byde hverken familien, mine kursister eller mig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar