søndag den 20. december 2015

Yaro La Vita Autumn vikletai

Vikletai med 2 m skulderstropper og hoftestrop på 1,6 m.
Hovedstøtte som klap der kan trækkessammen og fastgøres.

Panelet er 42 cm bredt ved hoftestroppen og 47cm højt plus hoftestroppen.  Toddlerstr.

søndag den 6. december 2015

La Vita light grey vikletai

Det har været et hårdt efterår uden meget ro. Lille Tidsel er blevet større (men stadig ikke en fuldtidsting og det bliver det heller aldrig).
Der har ikke været meget sytid, udover covers og ringslynger, og det der har været har været lyst-syning og ikke på bestilling.
En af de ting jeg blev inspireret til at sy er denne vikletai.
Den er syet af en Yaro La Vita light-grey vikle i 100%bomuld.
Panel inkl hoftestrop er 55cm højt og 38cm bredt. Hoftestroppen er 155cm lang og skulderstropperne er lidt over 2m.

onsdag den 9. september 2015

Girasol wrapconversion

En smuk smuk Girasol i farver fra rød-orange-mørkelilla.
Ønsket fra kunden var spids hætte, toddlerstørrelse, stropper der var rynket istedet for foldede.
Her er resultatet:

søndag den 16. august 2015

MT med Yaro la vita green-black

Panel og hovedstøtte i grøn-sort Yaro vikle. Bagsiden af panelet samt stropperne er sort babyfløjl.

mandag den 3. august 2015

Ambassadør søges

D. 8/8 er der slynge- og stofblefestival i Århus.
Jeg kan desværre ikke deltage (da jeg skal på Camping med børnene mens min mand løber 24 timers løb i Viborg)

Skal du være min ambassadør?  Så læs mere herunder.
Krav:
Du skal med til Festivalen selvfølgelig
Du er ikke nybegynder udi slyngning.
Du kunne ikke drømme om at anbefale at bære fremadvendt.
Du kan hente en pakke på posthuset senest fredag.

Hvad kan du gøre for mig?
Du kan kaste om dig med visitkort for Tidsel (og samle dem op der evt bliver smidt igen, så de ikke ligger og flyder)
Vise de slynger frem du får tilsendt (vi kan lige aftale nærmere hvad du gerne vil have med, måske du har nogle af tingene i forvejen), når lejligheden byder sig.
Være dig selv og nyde festivallen
Og når festivallen er slut, så sende de lånte slynger tilbage til mig (du får en pakkelabel).

Hvad der er i det for dig?
Du får en rabatkode til Tidsel.dk, som giver dem, der bruger den 10% rabat (kan bruges flere gange, rabatten fratrækkes manuelt). Den gælder på lørdag og 4 dage frem. Selv får du et gavekort til Tidsel lydende på 5% af det samlede beløb hvor rabatkoden er brugt. (Hvis en kunde køber for 1.000, får kunden 100,- i rabat og du får gavekort på 50,-).

Hvis det skal være dig, så send mig en mail på tidsel@tidsel.dk (senest kl 21 tirsdag aften/i aften) hvor du kort beskriver din erfaring med slynger. Hvis du er på slyngebarn.dk, så også meget gerne dit brugernavn.
Hvis du er udd. Slyngevejleder, ergo- eller fysioterapeut er det en fordel.

torsdag den 30. juli 2015

Yaro La Vita VT

Fik lige lyst til at sy en vikletai (og skulle bruge lidt billeder til sykurset).
Standard størrelse både panel og stropper. Syet med hætte.

Og den blev testet med min datter på otte ÅR. Ikke i mange sekunder, men hyggeligt var det

Forskelle og ligheder på en Meitai og en Vikletai

Bliver rigtigt tit spurgt, så derfor har jeg begået en lille film :)
Du kan se den her på Youtube

søndag den 26. juli 2015

Den sidste MT med landkort

Pernille og hendes mand gav mig lov til at lege :). Kombineret med at der næsten ikke var mere landkortstof, så blev det sådan her
En toddler størrelse MT til storesøster og med hætte, så lillebror kunne sove i den.

Stropperne er i virkeligheden mere turkise.

Fordi der heller ikke var mere turkis, så blev hoftestroppen lavet på en ny måde (og stof2000 sælger ikke babyfløjl om sommeren...)

Faktisk havde stof2000 udsolgt af landkortstoffet, men de havde en ramme med stof i, og det pillede de ud til mig.

Det er den sidste MT jeg syr på bestilling inden skoleåret starter igen.

tirsdag den 14. juli 2015

Yaro Emerald black som VT

Bestillingen lød på en Yaro Emerald black vikletai i standardstørrelse med hætte.
Så det syede jeg.
Hoftestroppen er åben i enderne for at gøre VT'en så vikleagtig som mulig

tirsdag den 7. juli 2015

MT til Z

Ønsket lød på en sort MT i toddlerstr. På panelet skulle være et Z (forbogstav i barnets navn).
Fik tilsendt et billede med det ønskede Z samt farverne.
Hovedstøtten har et halvt Z, så det ser helt ud når hovedstøtten er nede.

torsdag den 2. juli 2015

Personlig Landkorts MT

Det er ikke første gang jeg har syet en MT i verdenskortstoffet, faktisk er det tredie (den ene ligger stadig til salg på Tidsel.dk og den anden er solgt for længst)

Men de er ikke faldet i denne kundes smag :), så derfor syede jeg en helt unik MT.
Stropper, bagside af panel og hovedstøtte er i turkis babyfløjl. Normalt syr jeg begge sider af hovedstøtten i panelstoffet, men da panelet her er et verdenskort og panelet når helt op til nordpolen, så kunne jeg ikke få mig selv til at lave landkort nord for nordpolen (er trods alt geograf).
Sikkerhedssyningerne er ikke tre parallelle som det plejer, istedet følger de længde- og breddegrader.

Stropperne er alle med ekstra længde.

søndag den 28. juni 2015

Endnu en vikle mødte saksen

Endnu en gang har en kunde trukket vejret dybt og sendt mig en vikle.
Denne gang en Didy som skulle syes om til en VT i toddlerstørrelse
Resultatet blev godt. Ret godt hvis jeg selv skal sige det.
Efter kundens ønske kom der også denne gang hætte på.