onsdag den 27. november 2013

Vikletai af Dolcino

Jeg har haft fornøjelsen af at sy denne smukke Vikletai. Den har ligget færdig et par dage, men enten er jeg på arbejde eller også er det ikke lyst. I dag er jeg hjemme hele dagen, og så regner det...

Så her er billederne af den, taget indenfor uden blitz.




Og så lige bagsiden: 


 Jeg elsker at sy i viklestof!

mandag den 25. november 2013

Tidsel Homemade

Drømmer du om at sy din egen Mei Tai, du har symaskinen og lysten, men det er overskueligt at gå i gang selv.

Så meld dig til Tidsel Homemade.

Her får du en skabelon til panel og hovedstøtte ( i halvpanama, sendes til dig med posten)
Du får nøje anvisninger af hvor meget stof du skal bruge og hvilke type det skal være.
Du får en trin for trin instruktion i hvad du skal gøre (i et nyhedsbrev) med deadlines for hvornår hvert trin skal være færdigt (så du rent faktisk får det gjort)
Du får adgang til en facebookgruppe med sparring, råd, vejledning. Her kan du eks uploade billeder hvis du støder i et problem, og få hjælp til at komme videre
Der er god tid til hvert trin, så det er tilpasset livet med baby.
Mei tai'en svarer til de MT'er Tidsel normalt selv syr og sælger.

Krav til dig og dit udstyr (ikke med i prisen)
Du skal have en symaskine der virker, og som kan sy igennem 6 lag stof (det kan de fleste maskiner). Den skal kunne sy alm ligeud, zigzag og du skal kunne løsne trådspændingen.
Du skal have knappenåle og en god saks.
Du skal have mulighed for at skaffe 2,2 m babyfløjl, 30 cm fleece og lidt stof egnet til panel (pris mindst 135,- afhængig af hvor du køber det, og hvilket panelstof du vælger).

Undervisningen er 100% online, og fordelen herved er at du kan sy når baby sover og at vi kan sy sammen, selv om vi er fordelt ud over hele landet. Du behøver heller ikke rive en hel weekend ud af kalenderen.

Hvem står bag?
Det gør jeg! Lotte Due Clemmensen, ejer af Tidsel. Jeg har syet over 150 mei tais, godt 100 vikletais og en god stak onbuer og umanerligt mange ringslynger.
Foruden min erfaring med at sy, så underviser jeg på HF, hvor jeg udover alm klasseundervisning, har en del fjernundervisning. Jeg har derfor masser af erfaring med fjernsupport og problemløsning.

Kurset starter i begyndelsen af januar 2014, og kommer til at koste 350,-
Som dækker nyhedsbrev, skabeloner og onlinehjælp i lukket facebookgruppe.
Tilmeldingen starter snart, så hold øje med www.Tidsel.dk
Maks 10 tilmeldte.

Ved mindre end 5 tilmeldte gennemføres kurset ikke.

onsdag den 20. november 2013

Hey Jeg tror jeg har fundet den!

Var nede i Brugsen forleden for at sende en pakke, og så kaldte Brugs-Ellen efter mig, at der var en pakke til mig (Så ved man at man er der tit). Ja faktisk var der to pakker.
1. pakkes indhold var disse skønne benvarmere:


Som du finder på Tidsel.dk til 40,- pr. par

Den anden pakke indehold ægte uforfalsket syglæde. Jeg var stort set løbet tør, og har i langt tid ikke kunnet finde den...  Jeg synes måske nok leveringstiden har været ret lang, men nu er den her. Endeligt kom den!

Og straks kunne jeg komme igang igen, og endda også med min favoritbeskæftigelse på systuen:
Vikleslagtning. 
Der kommer flere billeder af den slagtede Dolcino i løbet af de næste par dage. 
Jeg er også gået igang med en MT med grønne stropper og Girasolpanel. 
Fik jeg nævnt at jeg elsker at sy i viklestof?