torsdag den 28. maj 2015

Lidt hjertebanken har jeg altid

Jeg har syet mange MT'er, nok den der har syet flest i Danmark.
Men hver gang, som i hver eneste gang, glæder jeg mig til især et sted i processen, og hver gang tænker jeg Shit!
Når panelet er syet sammen med stropper og hovedstøtte, og ligger med vrangen udaf. Der er så mange ting der kan gå galt lige der.
Og når jeg så vender retsiden ud, så ved jeg om det er i orden.
Men fordi det altid er sat fast med MANGE nåle, så når jeg altid at tænke "F*** hvad gjorde jeg lige galt der?" Fordi det ligner slet ikke en vellykket MT før man får nålene af.
Når jeg får lavet mit online sykursus færdigt, så bliver det en af de dele af processen der bliver billeddokumenteret og forklaret grundigst.

Årsagen til morgenens hjertebanken er denne MT syet af en Yaro Ivy Blue vikle og tilsat mørkebrune stropper.

onsdag den 27. maj 2015

Farsdagskonkurrence

Hvis du har været bare halvt så forkælet på Morsdag som jeg blev, for fortjener manden en ordentlig farsdagsgave.
På tirsdag formiddag trækker jeg lod om en ByKay Original strækvikle, en Boba air og denne Boba 3g bæresele

Skriv i kommentarfeltet hvilken du gerne vil vinde og gerne hvorfor, så deltager du i lodtrækningen om netop den slynge.

Og hvis mors dag ikke blev fejret (nok), så må man gerne vinde den til sig selv

Konkurrencen er både på bloggen, Slyngebarn og Tidsels facebookgruppe, og du må deltage en gang hvert sted. Der trækkes lod på tværs af de tre steder.
Vinderne (af hver af de tre slynger) kontaktes på hhv pm/pb på Slyngebarn og Facebook, samt annonceres alle tre steder.
Konkurrencen er helt min egen :)
ByKay strækviklen og Boba air er i valgfri lagerført farve. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter.

Yaro turtle red VT.

Den VT jeg syede af Yaro vikle for et par uger siden var så vellykket, at jeg blev bedt om at sy en tilsvarende af Yaro Turtle red.
Igen en toddler, vendbar og med lidt polstring ved benene.
Den er 43cm bred og 56 cm høj inkl hoftestrop.

torsdag den 21. maj 2015

Hvor skrå er enden på en fastvikle?

Ja hvor skrå er enderne egentligt på en fastvikle?
Fra venstre er det en Yaro Turtle, den gule er en Didymos ellipse. I højre side er det en rød Ellevill jade, en ByKay (Dark jeans) og en stribet Amazonas. 

Det er tydeligt at se at der er forskel i hvor skrå en skrå ende er.

Gul stribet lys
Didymos Ellipse Amazonas Yaro turtle
længde 23 89 29
bredde 63 64 76
forhold 0,37 1,39 0,38

mørk   rød  
ByKay  Ellevill Jade
længde 51  71
bredde 73   71
forhold 0,70  1,00







Forholdstallet (længde/bredde): 
jo højere, jo spidsere. 
1=en vinkel på 45 grader. 


To ens Didymos ringslynger

Fik tilsendt denne skønne Didymos vikle som skulle konverteres til to ringslynger.
Det tog dog lige lidt længere tid end normalt (jeg plejer bare at klippe viklen over og sætte to sæt ringe i på midten), for jeg var nødt til at vende det ene stykke om, ellers ville påfuglene vende på hovedet på den ene ringslynge.
Prisen for konvertering til to ringslynger er 250,- inkl to sæt godkendte ringe i valgfri farve (her i antracit og sølv).