søndag den 19. juni 2016

Delta black/white vikletai

Vikletai, helt klassisk Tidsel vikletai, som jeg holder af at sy dem. Soveklap som passer i mønsteret til panelet.

Vikletai til fars dag

Jeg nåede det ikke helt, men så fik han et billede af den :)
En yaro Tetra dark blue Vikletai til en rigtig voksen mand der glædede sig til at bære sin datter.
Spids hætte og standardstørrelse panel.

Med solen i midten

Fik denne Lenny Lamb vikle tilsendt langvejs fra.
Var i processen løbende i dialog med ejeren, så resultatet blev en smuk Tidseltai Toddlerstørrelse med ekstra bred hoftestrop og spids hætte.
Da det var en ret smal vikle, panelet skulle være toddler og der var et motiv der skulle rammes... så var det med tungen lige i munden at der blev klippet.
Så fremover tror jeg at jeg skal spørge til viklens bredde når jeg siger at en str 6 er passende. 

lørdag den 18. juni 2016

Tre på stribe

Har i dag fået en masse fra hånden:
En vikletai i dandy BW repreve, standardstr alm klap
En vikletai af Elvish Tardis blue, standardstr, alm klap
Og en vikletai af Elvish tardis blue, toddlerstr med spids hætte.
Nyd billederne, så vil jeg nyde min velfortjente kaffe

En lørdag med arbejdsro

Det er ingen hemmelighed at jeg i et stykke tid har balanceret på kanten af noget usundt... Kim råbte vagt i gevær i onsdags og siden har jeg nærmest ikke truffet en selvstændig tanke her på matriklen, kun inde på syværelset og selvfølgelig på arbejdet. Kim og min mor fik arrangeret at pigerne kom op til mine forældre en dag i weekenden (bare rolig, de føler sig bestemt ikke sendt væk) og jeg fik ro til at ordne nogle af hængepartierne på Tidsel, alt imens han forsynede mig med koldt vand og varm the.
Desforuden er det besluttet at Tidsel holder sommerferielukket fra 5-31/7, der er lukket for nye custommade bestillinger og jeg øver mig i ikke at ville besvare alle henvendelser omgående.

fredag den 17. juni 2016

En stakkels forbrændt Melkaj

(Advarsel stærke billeder :) )

Fik en henvendelse om en Melkaj MT der havde ligget for tæt på en kogeplade... det var gået ud over alle fire stropper, dels "mørbrændte" områder og dels huller 
Løsningen var at klippe stropperne over hvor de var blevet svage og konvertere den til en onbu (dvs kortere skulderstropper og ingen hoftestrop)

torsdag den 16. juni 2016

TidselTai

Der er en første gang for altid. Denne er min første Costum made TT og første gang jeg har syet i Techni (viklemærket). Og for min skyld må der gerne blive en anden (og tredie og ...) for begge dele.

En Tidseltai er en kombination af vikletai og meitai. De  er bygget op som en VT og MT med panel i midten, to lange skulderstropper og en hoftestrop på tværs i bunden. De er syet i viklestof og hoftestroppen er som på en VT, og skulderstropperne er først smalle og polstrede og efter ca 50cm bredes de ud til sammr bredde og upolstret som på en vikletai