mandag den 13. maj 2013

En sjælden bestilling

Jeg bliver tit, rigtigt tit, spurgt om jeg vil sy slynger på bestilling. Desværre tillader tiden det ikke. Jeg ville ellers rigtigt gerne, men da jeg startede skoleåret 2012/2013 var jeg ansat på 65% tid, og nu ser det ud til at jeg ender med at være i over 100%... og næste skoleår skal jeg have en klasse mere end i år...

Nå men tilbage til slyngen.
Det er såmænd en ret almindelig ringslynge med fanned skulder, men to ting gør den unik: for det første var at bestilleren var så målrettet og allerede fra starten sendte links til præcis hvilken hør, bestemt farve kantbånd og at ringene skulle være guld. For det andet at det var til en gave, og skulle matche modtagerens arbejdsuniform.

Imens jeg ventede på at slyngeringene kom hjem (Nissen havde spist det sæt guldringe jeg havde... sådan er det når jeg lader fiiiine guldringe ligge på et bord i et rum der også af og til bruges af to piger på 3 og 6), bad børnehaven mig om ikke min datter kunne få en sommerhat med.... og så var det lige så hyggeligt at sy sommerhatte, så af resten af hør-stoffet og resten af kantbåndet blev der til en lille fin sommerhat til den baby der skal bruge slyngen.
Håber både bestiller og modtager af slyngen bliver glad for både slynge og hat.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar